Nikita i Lyserød

Dette er et af de færdige og redigerede billeder – læs om lyslægningen under billedet.

MX1A8897

Model Luna Nikita og stylist/makeupartist Niels Laigaard Mikkelsen mødte op i mit studie med tøj fra designeren Malou Celina Solberg. Tøjet var i røde nuancer, og vi ville som udgangspunkt lave et setup med farvet lys på en hvid baggrund. Nogen gange går det som ventet – andre gange ender det helt anderledes. Som det gjorde denne gang.

Mens Luna og Niels gik i gang med makeuppen, begyndte jeg at rode med lyset. Første forsøg var et billede med hvid baggrund med farvet lys på fra to lamper – og ingen hovedlys på “stand-in-modellen” for at vurdere effekten af det farvede lys:

MX1A8857

Baggrundslysene er to ens studielys monteret med standard reflektor og hvert sit farvede filter. Du kan enten bruge såkaldte “gels” eller filtre beregnet til montering på studieflash – jeg har brugt begge dele her. Du kan også sagtens bruge andet materiale – bare det er farvet og gennemskinneligt.
Herefter tændte jeg hovedlyset – en studieflash monteret med en 60 x90 softboks med grid. Grid’en skulle sikre, at hovedlyset ikke ramte baggrunden.
MX1A8861

Effekten var for “fesen”… jeg prøvede derefter at skifte baggrunden ud til en grå for at opnå mere mættede farver:
MX1A8862

Stadig ikke rigtigt nogen overbevisende effekt. Jeg valgte derfor at vende de to baggrundslamper om, så de pegede mod modellen:
MX1A8868

Det gør naturligvis baggrunden meget mørk.
For at forstærke effekten rykkede jeg de to farvede flash tættere ind mod billedet for at give lidt strølys:
MX1A8869

Nu begynder det at ligne noget. Men der skal mere knald på, så jeg finder to flash mere og monterer dem med farvede filtre også. Samtidig skyder jeg, så alle flash kommer med i billedet,
MX1A8873

Der er ikke rigtigt balance i billedet, så jeg forskyder de enkelte flash i højden. Samtidig finder jeg endnu en flash og monterer den med en 41 cm beautydish med et stykke gammelt blåt filter foran:
MX1A8877

Nu skal den bare have lidt mere lys, så jeg øger fra bl. 8 til bl. 5.6 og tager det sidste testbillede:
MX1A8881

Så er der klart til modellen, og billedet kan tages (her den uredigerede version – direkte fra sensoren):
MX1A8897-2

Som det ses, er det uredigerede billede meget tæt på det færdige billede – så det er blot at fjerne lidt ledninger og div, småtin 🙂

Håber du synes om denne guide – drop gerne en kommentar neden for 🙂

Hvis du har lyst til at arbejde med lys i studiet, så tjek mine studieworkshops her: Studieworkshop

Og HUSK at tilmelde dig til min gruppe på facebook, så du får information om kommenede tips og guides 🙂 Fotografiske Workshops /Jesper Koefoed