Workshops

Jeg afholder flere forskellige workshops. Neden for er der en kort beskrivelse af hver enkelt – for mere information skal du vælge den pågældende workshop i menuen.

1. Gode portrætter med enkle midler (NYHED)
Sådan laver du gode og “solide” portrætter med enkelt lys – dagslys, lyset fra el-pærer og en simpel batteriflash
Der er også fokus på hvordan du får det bedste frem i den person, du skal lave et portræt af.
Fire timer – både teori og praktisk

2. Studiefotografering
Undervisning i studielamper, grundlæggende lyslægning med 1-3 studielamper. Gennemgang af 6-8 forskellige lyssætninger og fotografering af model.
For dem der gerne vil i gang med at etablere studie eller allerede har købt udstyret, men ikke har den grundlæggende teknik og viden på plads.

3. Avanveret studiefoto
Denne workshop tager skridtet videre og går i dybden med teknikken bag studieflash og vi gennemgår en række mere avancerede teknikker, som ikke kræver dyrt udstyr. Grundlæggende handler det om at få en dyb forståelse for lys i forhold til de effekter, du vil opnå i studiet.

4. Flotte portræt- og modelbilleder med én flash
Gennemgang af speedlites (batteriflash), triggere, grundlæggende lysforståelse og -teknik. Gennemgang af simple, men effektive lyssætninger med én flash og enkelt tilbehør. Balancering af omgivende lys og flashlys.
Gennemgang af modelinstruktion og fotografering af modeller i 3-mandsgrupper.

5. Avanceret brug af speedlite
Brug af flere speedlites (batteriflash) samtidig (opblødningslys, effektlys, baggrundslys m.m.). Balancering af dagslys, kunstlys og flash – både under synkrotiden og ved hurtige lukkertider (highspeed synk).
Alternative baggrundsbelysninger og andre effekter.
Fotografering af modeller med flere speedlites og effekter i 3-mandsgrupper.

6. I gang med modelfotografering
Alt det svære omkring modelfotografering – hvordan finder du modellerne, hvordan gennemfører du en vellykket session og ikke mindst: Hvordan instruerer du modellen. Kort sagt – alt det, der både giver de bedste billeder og en god oplevelse.
Fotografering af modeller med fokus på instruktion, posering, tøjvalg m.m. i 3-mandsgrupper.

7. Shoot & Retouch med Lightroom
Kom godt i gang med Lightroom i forbindelse med portræt- og modelbilleder. Om formiddagen skyder vi billeder og om eftermiddagen redigerer vi.
Jeg gennemgør mit workflow og min redigering og jeg viser de vigtigste redigeringsteknikker i Lightroom – måske med enkelte afstikkere til Photoshop, hvor det giver mening.

8. Ny med spejlrefleks
For dig der har et spejlrefleks, men slet ikke bruger de mange spændende muligeder. En praktisk og grundig indføring i de vigtige begreber som lukketid, blænde og ISO, men også kameraindstilling og -betjening.
Vi kommer også omkring tilbehør og komposition – kort sagt den bedste måde at komme igang med at lave flotte billeder på.
NB: Dette er et 4 timers kursus.

9. Homeshoot
En praktisk workshop, hvor vi fotograferer i en lejlighed. Der bliver brugt både naturligt lys og flash – alt efter behov. I det hele taget er de enkelte “spots” udgangspunktet for både lys, optagetenik, posering mm.

10. Gravidfotografering
En praktisk workshop i studiet. Der indledes med lidt generel viden om gravidfotografering og derefter skyder vi løs i omkring 3½ time i forskellige lyssætninger, der er egnet til fotografering af gravide (high key, low key, kontrastligt lys m.m.).
Undervejs snakker vi posering, modelinstruktion m.m.

11 – Bryllupsfotografering – temadag
En temadag med fokus på alt det vigtige om bryllupsfotografering. Fra planlægning, valg af udstyr og gennemgang af alle de ting, der skal skydes – lige fra klargøring af bruden over vielsen til natmaden. Og ALLE de millioner af ting, der skal fotograferes undervejs. Med hovedvægten på de forskellige teknikker, du skal bruge til de mange situationer.

12. Modelfotografering on locations – heldags
En praktisk workshop med model på forskellige setups, lystyper og teknikker. Fokus på teknik under forskellige lysforhold (skygge, direkte sol, modlys, flash m.m.) og masser af tips under vejs.

13. Modeltur på location – aften (4 timer)
På denne 4-timers workshop får du praktisk erfaring med fotografering på location – vi starter sidst på eftermiddagen og skyder med naturligt lys og ender i næsten mørke, hvor flashen bliver hovedlyset. Undervejs kommer vi til at mixe dagslys og flash.

14. Redigering af portræt om modelbilleder med Lightroom – aften
På denne 4½-timers aftenworkshop, får du indblik og øvelse i at redigere i Lightroom og bliver fortrolig med de indstillinger, der er gode at kende til, når det kommer til praktisk redigering.
Jeg gennemgår mit workflow og hvordan jeg redigerer mine billeder og deltagerne laver samme redigeringer på billeder der udleveres til formålet.

15. Nudeart i studiet
NYHED: Nudeart billeder er noget af det vanskeligste at fotografere i studiet – der er hverken miljø eller tøj til at give billedet indhold – kun kroppen. Lys og posering betyder alt, og det har derfor stor fokus på denne 9-timers workshop med noget teori, masser af fotografering og også lidt redigering.

16. Erhvervsportrætter i studie og på location
Alle virksomheder har brug for portrætter – til visitkort, til hjemmesiden eller branding. Og så skal alle jobsøgende bruge et imødekommende billede til deres LinkedIN-profil.
På denne workshop kommer vi rundt om det hele – udstyr, lys samt instruktion og posering. Og i flere forskellige typer er erhvervsportrætter.