Modelfoto med én flash

Coverbillede_Vejle

Du behøver hverken et stort studie eller dyrt udstyr for at kunne lave fantastisk flotte portræt- og modelbilleder. Du skal bare bruge et kamera, en enkelt batteriflash, en billig trigger og en paraply. Det er det hele!

På denne 7-timers intense workshop lærer du alt om lys og hvordan du får det maksimale ud af dit udstyr. Og du får lov til at prøve det hele af under kyndig instruktion på flere dygtige modeller, så du både kommer hjem med flotte billeder og erfaring nok til at kunne lave dine helt egne billeder fremover.

Og oven i købet får du et fyldigt hæfte med dig hjem, med alle de gode råd, lyssætninger, tips til modelsamarbejdet og forklaringer på alt det tekniske.

Du får styr på at bruge de manuelle funktioner på både kamera og flash – en vigtig forudsætning for kunne lave de flotteste billeder. Men du får også tips til, hvordan du får mest ud af flashen hvis du har den på auto og siddende på kameraet!

Du lærer, hvordan du doserer flashlyset og hvordan du mixer flash og dagslys for at skabe helt anderledes billeder.

Undervejs får du tips til det svære samarbejde med modellen – og jeg øser ud af mine erfaringer gennem 20 år.

Program:

9.30:
– Velkomst med kaffe
– Kort gennemgang af batteriflash, og hvordan de trigges
– Gennemgang af lys, herunder retning og kvalitet
– Praktisk gennemgang af flow – herunder kamera- og flashindstillinger samt konkrete lyssætninger vist på dukke
– Gennemgang af modifiers
– Let frokost
– Jeres egen fotografering i mindre grupper – fire timer med flere forskellige opstillinger og modeller.
– Opsamling og afrunding
16.30 – slut

Undervejs vil der være rigelig tid til individuel hjælp og vejledning.

Pris: kr. 1.300,- inkl. moms + 200 kr. som betales på dagen til modeller.

De 1.300 kr. betales straks efter tilmelding via bankoverførsel. Information fremsendes efter tilmelding. Tilmelding er først gennemført, når beløbet er indbetalt.
Betaling er bindende. Indtil 14 dage før kursusstart refunderes 50 % af deltagergebyret ved afbud.

Prisen inkluderer:
Undervisning og instruktion
Kaffe, the, vand, juice, frugt, sandwich
Undervisningsmateriale – grundigt hæfte med mine erfaringer og gode råd, så du kan læse det hele igen bagefter.

Forudsætninger:
Du skal være i besiddelse af et spejlreflekskamera og en batteriflash, som du kan fjernudløse enten via kabel eller trådløs forbindelse. Jeg har dog kabler og triggere til Canon, Nikon, Olympys, Pentax m.m. , hvis du ikke selv har (jeg har dog IKKE til de SONY-kameraer, som har speciel hot-shoe).
Du behøver ikke have den store fototekniske viden, men det vil være fint, hvis du ved hvordan du indstiller dit kamera og din flash på manuel, og hvordan du regulerer styrken på flashen – ellers tager vi det undervejs. Det gør heller ikke noget, hvis begreber som tid, blænde og ISO ikke er helt fremmed for dig. Hvis du er i tvivl så skriv.

Afholdes næste gang:
Se menupunktet “Kalender” for alle arrangementer samt tilmelding.

2 tanker om "Modelfoto med én flash"

  1. Søren Reinke

    Mange tak for et virkeligt godt kursus den 3/12.

    Fik rigtigt meget ud af det, og glæder mig til at bruge den nye viden til at blive bedre til at fotografere.

    Mvh
    Søren Reinke

Der er lukket for kommentarer.