Som fotografer skal vi på et eller andet tidpunkt tage et gruppebillede. Det kan være en familie eller som i dette tilfælde en samling kommende studenter til gallafesten i slutningen af 3. G.

Udfordringerne med den slags billeder er mange – opstilling, lys og ikke mindst at få alle til at se godt ud på én gang.

Lad mig fortælle om dette billede – og overvejelserne bag det.

Først og fremmest stedet. Efter mange overvejelser valgte jeg af praktiske grunde, at billedet skulle tages i mit lille studie på bare 4×5 meter og med kun 2.30 til loftet.
På grund af gruppens størrelse har jeg ikke brugt en normal papirbaggrund, men blot den hvide væg og nogle hvide masonitplader på gulvet. De er samlet med tape – samlingerne kan relativt enkelt fjernes i redigeringen.

Udfordringen blev klart lyset. At få lyset ens både på de forreste og bagerste blev klaret ved at rykke hovedlyset så langt tilbage som muligt, så lystabet fra forreste til bagerste række var beskedent.
Men når lyset rykkes langt væk, bliver det samtidig hårdere – derfor valgte jeg en stor 180 cm gennemskinsparably i det ene hjørne – for ud over at være stor, så spreder den lyset i nærmest alle retninger, og det ville give mig det mest diffuse lys overhovedet. Hvis jeg havde valgt min 170 cm store oktabox var der ikke sket lysspredning på samme måde via loft, vægge og gulv og så var det blevet endnu sværere for lyset at nå frem til dem på bagerste række.

I det andet hjørne – men ret tæt på kameraet – placerede jeg mit opblødningslys i form af en 120 cm oktaboks. At den var ret tæt på kameraet skyldtes at jeg dels ville lyse “ind” i mængden og at jeg ville undgå ekstra skygger modsat hovedlyset.

Hovedlyset – paraplyen til højre. Oktaboksen er opblødningen.

En anden overvejelse gik på at skyde flashene af ind i hjørnerne – og modsat gruppen, men jeg kunne ikke få det meget højere op alligevel.

Det er vigtigt at du tester lyset inden gæsterne ankommer. Hvis du har et flashmeter kan du måle styrken forskellige steder i “gruppen”. Fx kunne det vise bl. 18 forrest og tættest på kameraet og måske bl. 11 på den plads der er længst væk fra kameraet. I eksemplet ville det være en forskel på 1 1/3 blænde fra forrest til bagerst!:

Du kan også brug høkermetoden… Stil en testperson forskellige steder i gruppens kommende placering og se, om det ser nogenlunde ens ud, når du skyder. Du kan evt. lægge dem sammen til en enkelt billede som vist neden for…

Hvis du ikke har et flashmeter, kan du skyde billeder af en testperson placeret forskellige steder i opsætningen og se, om lyset er nogenlunde ens på alle placeringerne. Her er det (naturligvis) kraftigst på placeringen tættest ved kameraet. Du kan evt. sammensætte skuddene til ét billede og bedre se belysningen.

Kravet til at alle er skarpe betyder en lille blænde. Jeg valgte at få efter mindst 16. Da de to flash var ret langt fra gruppen, var lystabet stort, så jeg skruede godt op for styrken – ikke helt fordi jeg gerne ville bevare en hurtig “klar til næste skud”-tid. Jeg valgte at skyde på 400 ISO og fik dermed en bl. 18, som var fin til at sikre skarphed for alle. Når jeg stillede skarpt, gjorde jeg det 1/3 inde i gruppen (dybdeskarpheden fordeler sig ca. med 1/3 før og 2/3 efter skarphedspunktet).

Sidste udfordring var opstillingen af 20 lystige unge mennesker. Det kræver stram styring og lidt planlægning, men det er svært at forberede sig helt. Her gælder det om at kigge sig for og at holde øje med, om alle kan ses af kameraet.

Der skal dirigeres godt, når 20 feststemte unge skal på plads til gruppebilledet.

Slutteligt at det “bare” om at skyde – med stor energi og masser af kiggen rundt i kameraet for at se om alle var “med” og stod/sad pænt. Og jeg skød rigeligt med billeder – også fordi så mange personer på ét billede kun med stort held kan se godt ud samtidig.

Jeg skød omkring 50 billeder – og fandt det bedste. Her var en enkelt persons udtryk ikke så godt, så jeg fandt et tilsvarende billede og “hentede” et ansigt der fra.
Og selv om jeg havde sikret et nogenlunde lille lystab fra forreste til bagerste række, så faldt lyset alligevel med godt en blænde – det blev klaret med en gradueret eksponering i redigeringen.

Ud over det store gruppebillede skød jeg drenge og piger hver for sig samt alle par og forskellige kombinationer – alt inden for 45 min – inkl. ændring af lyset fra gruppebilleder til parbilleder 🙂